Gamle, utætte bygninger sluger energi i mange kommuner. Men når installa­tører og energiteknologer tager teten, kan kommuner både spare penge, CO2 og forbedre indeklimaet.

I Nyborg Kommune har energiteknolog og projektleder Rasmus Florczak arbejdet målrettet med at forbedre både energiforbrug og indeklima i de kommunale bygninger. 

"I vores nye tandplejeklinik har vi valgt at anvende genbrugsmaterialer som tegl- og mursten, benytte trækonstruktioner fremfor traditionelle betonkonstruktion. Vi har reduceret klimaaftrykket med 32 %."

Da VVS-installatør Esben Østergaard blev projektleder i Silkeborg Kommune i 2023, vidste han, at han stod over for en af de helt store opgaver: Kommunens bygninger skulle gøres fri for gas og olie.

”Jeg kom med masser af erfaring med varmepumper og fjernvarme samt en klar idé om, hvordan det kunne gøres i praksis,” fortæller han.

Stella Onyx er energiteknolog i Københavns kommune og vejleder institutioner og skoler med at energioptimere for at få omkostninger ned og gøre det mere bæredygtigt at drive bygningerne.

”Vi i forvaltningen kan se, hvis omkostningerne stikker af for institutionen, og så analyserer vi, hvad det handler om."

At kommunale bygninger skal være grønnere, er et centralt tema for TL op mod kommunalvalgkampen i november. 

Læs Teknikerens tema her:

Click Here